THIN SILVER LINE CARES
Thin Silver Line Denmark tilbyder rehabiliteringsforløb, der hjælper tilskadekomne fængselsansatte med at håndtere psykiske og fysiske skader.
LÆS MERE HER
THIN SILVER LINE FAMILY
Når først den fængselsansatte bliver ramt, påvirker det ofte hele familien. Derfor tilbyder vi i Thin Silver Line Denmark også støtte til de nærmeste pårørende.
LÆS MERE HER

Thin SILVER Line DENMARK

Thin Silver Line Denmark blev etableret i 2025 som et pilotprojekt under Thin Blue Line Denmark for at støtte fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der er blevet psykisk eller fysisk belastede af deres arbejde. Med en årlig bevilling på 1,5 millioner kroner fra Finansudvalget, videreført i perioden 2026 til 2030, er indsatsen i dag styrket som en langsigtet og målrettet støtteordning for nuværende og tidligere fængselsansatte samt deres familier. Vi tilbyder professionelle rehabiliteringsforløb, netværksaktiviteter og målrettet støtte, udviklet i tæt samarbejde med faglige eksperter og med udgangspunkt i både erfaring og dokumenteret viden om belastningsreaktioner. Samtidig arbejder vi for at øge samfundets forståelse for de vilkår, ansatte i Danmarks Fængsler dagligt står over for, og for at sætte deres arbejdsmiljø, trivsel og helbred på dagsordenen gennem oplysning, dialog og politisk samarbejde, så ingen står alene efter et arbejdsliv i samfundets tjeneste.

Aktiviteter

Aktuelle projekter og tilbud

UNGECAMP

Som noget helt nyt tilbyder Thin Silver Line Denmark en camp for unge. Campen er udviklet i samarbejde med True North og henvender sig til unge mellem 12 og 20 år, hvis forælder arbejder eller har arbejdet i politiet eller i Danmarks Fængsler.

FÅ LIVET TILBAGE

Få Livet Tilbage er et rehabiliteringstilbud til tidligere ansatte i Danmarks Fængsler, som er kommet til skade i tjenesten. Målet med forløbet er at støtte den enkelte i at komme videre, genfinde energi og styrke mulighederne for at skabe et nyt hverdagsliv, gerne med arbejde eller frivilligt engagement uden for fængslets regi. Gennem hele forløbet tilbydes solid og professionel støtte fra et tværfagligt team.

DEN MENTALE REJSE

I samarbejde med Rune Viborg tilbyder Thin Silver Line Denmark et unikt udviklingsforløb, der kombinerer fællesskab, refleksion og outdoor-aktiviteter for at styrke den mentale robusthed hos nuværende og tidligere fængselsansatte.

DET BLÅ KOMPAS

Det Blå Kompas er en særlig sejltur for nuværende og tidligere ansatte i Danmarks Fængsler, der oplever stress, PTSD eller andre belastningsreaktioner. Formålet med turen er at tilbyde en oplevelse, hvor deltagerne kan føle sig trygge, finde indre ro, fællesskab og forståelse blandt ligesindede.

DIF SAFE ZONES

DIF Safe Zones er vores landsdækkende idrætstilbud for tilskadekomne fængselsansatte, politibetjente og soldaterveteraner udviklet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Her skaber vi et fællesskab, hvor deltagerne kan genfinde styrke, samhørighed og fællesskab. Idrætten fungerer som et frirum, hvor kroppen aktiveres, og sindet får en pause fra hverdagens udfordringer. Motion og socialt samvær går hånd i hånd og bidrager til at genskabe balance og overskud.