Onlinegruppe for tilskadekomne fængselsansatte

Onlinegruppe for tilskadekomne fængselsansatte

Thin Silver Line Denmark tilbyder online gruppeforløb for tilskadekomne fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der har behov for et trygt og fortroligt fællesskab med ligesindede fra Danmarks Fængsler. Gruppen henvender sig til betjente, som lever med fysiske og eller psykiske følger efter tjenesten og som ønsker støtte til at skabe en hverdag med større trivsel og balance.

Forløbet har fokus på at lykkes i hverdagen efter tilskadekomst og på at finde nye veje videre i livet. Her er der plads til både det svære og det håbefulde, og til at dele erfaringer med andre, der forstår vilkårene og konsekvenserne af et liv i tjenesten.


Formål

Formålet med onlinegruppen er at:

  • Styrke deltagernes mulighed for at lykkes i hverdagen
  • Skabe et fortroligt fællesskab med ligesindede fra Danmarks Fængsler
  • Give mulighed for erfaringsudveksling, genkendelse og gensidig støtte
  • Understøtte udviklingen af nye, brugbare vaner og strategier
  • Øge forståelsen for egen energi, grænser og behov

 

Indhold

I gruppen arbejdes der med hverdagstemaer, som mange tilskadekomne politibetjente kan genkende, herunder:

  • Hvordan man skaber nye, holdbare og realistiske vaner
  • Den gode samtale med familie, kolleger, netværk og systemet
  • Hensyn til familie og nære relationer
  • Meningsfuldhed, identitet og rollen efter tjenesten
  • Fremtiden og nye perspektiver
  • Forvaltning af energi, overskud og behovet for pauser

 

Der lægges stor vægt på deltagernes egne erfaringer, gensidig sparring og det fællesskab, der opstår, når man møder andre med en lignende baggrund. Gruppen faciliteres af en erfaren gruppeleder med indgående kendskab til PTSD og sårbarhed, som undervejs bidrager med refleksion, konkrete redskaber og øvelser, der kan støtte deltagerne i at omsætte indsigter til handling i hverdagen.


Praktisk information

Onlinegruppe: Det gode liv – gruppe for fængselsbetjente, transportbetjente og værkfører ramt i tjenesten

Datoer: Efteråret 2026. Nærmere information følger.
Beliggenhed: Online
Tilmelding: Tilmelding til onlinegruppen “Det gode liv – fængselsbetjente” 2026 – udfyld formular